‘SMUGLER’

Fra hippie til hash-bagmand. Fortalt til Nana Askov.

Sten Lundager har siden 60’erne stået bag indsmugling af mere end 20 ton hash til Danmark og siden kilovis af hårde stoffer i USA. Han har tilbragt en stor del af sit liv i udlandet med at smugle hash ind i Danmark. Blandt andet på Costa del Sol, hvor han havde sin egen cannabisfarmer, levede under falsk identitet og stod for at sende nogle af de første skibe med hash ind til de nordsjællandske kyster. I 1990’erne slettede han alle spor og forsvandt ud af miljøet. I dag 25 år senere er han klar til at stå frem med sin historie.

Han er en af danmarkshistoriens første store hashsmuglere. Hans historie begynder blandt hippierne i kendte kollektiver i København, og fortsætter der, hvor hashhandel blev en indbringende forretning med store biler og stofmisbrug. Med en stanleykniv, vita-vrap, hyldepapir og aralditlim udviklede han den dobbeltbundede Cavalet-kuffert, der siden blev en af de mest benyttede blandt tidens hashsmuglere.

Bogen beskriver miljøet omkring nøgleklubben Club 17 i hjertet af København, hvor jetsettet og modellerne festede og røg hash i tiden før sex og stillinger blev til porno. Det er en fortælling om danske forbindelser til mafiaen i USA og de sydamerikanske Cocain Cowboys, der hærgede Miami i 1980’erne. Den fører videre til Marbella på den spanske solkyst, hvor kriminelle danskere slog sig ned og etablerede sig som en ny overklasse. Her lejede Sten Lundager filmstjernen Sean Connerys hus som feriebolig og slog sig ned. Men det er også en personlig fortælling om at være far til en søn, når man hele tiden må forsvinde uden forklaring. Sten Lundagers historie sætter et nyt lys på 1970’erne og 80’erne og hashens vej ind i Danmark.

 

section-free-creative-child-themes
section-free-creative-child-themes

I PRESSEN

I mange år levede Sten Lundager som hashsmugler og endte med to fængselsdomme. Da han blev pågrebet i USA lød anklagen på livstid og en bøde på 1 mio dollar. Han blev indsat i et High Security Fængsel i USA, hvor han delte celle med en massemorder. Alligevel blev tiden i fængslet en af de perioder, hvor han udviklede sig allermest fortæller han. I fængslet fik han tilnavnet Little Buddha, fordi han mediterede hver eneste dag og bogstavelig talt visualiserede sig selv ud af fængslet. Visualisering er en stærk kraft, mener Sten Lundager. Det blev blev starten på en helt ny tilværelse. I dag hjælper han andre. Han har haft misbrugere med på Caminoen og vandre og han arbejder med unge kriminelle.

OM

Sten Lundager

Sten Lundager er foredragsholder, underviser og samfundsdebatør.

Han er født i 1947 og har i mere end 20 år, arbejdet som international smugler og narkodealer. Han underviser og vejleder i Åndedræt, Meditation og Visualisering, metoder han har brugt hele sit eget liv.

Han driver virksomhederne LifeDsign og KarmaKonsulenterne, som samarbejder med andre Social Økonomiske virksomheder og er desuden tilknyttet Kofoeds Skole i København

section-free-creative-child-themes

FOREDRAG

Sten Lundager er en erfaren coach, underviser og foredragsholder. Han tilbyder blandt andet:

  • Ledelse fra Underverdenen
    Et underholdende foredrag om alternativ ledelse. For eksempel om, hvordan man lander 2 ton hash på en strandbred om natten i Nordsjælland med en walkie talkie og 20 mand, der ikke kender hinanden, angste og påvirkede af adrenalin og stoffer.
  • Hashsmuglerens overvejelser om skyld
    Sten Lundagers familie er blandt nogle af de mest markante modstandsfolk under 2. verdenskrig og senere blandt kommunisterne under den kolde krig. Der var mange sammenfald i den måde, de levede på med falske identiteter og kontanter i lommer og pengeskabe. Men hvordan er det, at ende med at være ‘forbryderen’? I dette foredrag fortæller Sten Lundager åbenhjertigt om skyld og skam mange år efter livet som kriminel.
  • Om at være barn og smulger i hippietiden
    Medrivende og spændende foredrag om hvordan den første hash kom til Danmark, og om, hvordan man lever et liv med flere forskellige identiteter. Foredraget holdes sammen med forfatter Nana Askov, der var kollektivbarn og oplevede den anden side af den verden, som Sten Lundager og mange andre hippier levede i.

KONTAKT

Sten Lundager: lundager@lifedsign.dk

Mobil: +45 20 42 15 42

11 + 5 =